main header
Error Error
  Forside Arrangementer Historie Bevaringsforeningen
Historie

Historie

Bevaringsforeningen blev stiftet i 1989 for at sikre at Ditlevs Købmandsbutik ikke forsvandt når købmanden døde.

Der er mulighed for at gruppe kan aftale besøg med rundvisning, kaffe og kage og åbning af butikken.

Når kaffemøllen maler, når stribede bolcher og kandis vejes af i kræmmehuse, når kludeskoene vises frem, når marmelade lavet af havens frugter og syltede agurker rækkes over disken, så er stemningen helt som i gamle dage.
Ved betaling ringer det gamle kasseapperat, og varerne rækkes over disken med et smil - det giver stemning og trængsel.

Købmandsbutikken står stadig som den så ud da den lukkede i 1967, men i de gamle stuer kan man indånde noget af stemningen fra sidste århundrede.
Butikkens indre og Ditlevs hjem blev en slags lokalt museum.

Foreningen er samarbejdspartnere i forhold til offentlige instanser.

Foreningens formål er:

  • At skabe interesse for landsbyens bygninger, omgivelser og æstetiske værdier
  • At bevare, vedligeholde og udvikle Divles Gamle Købmandsbutik
  • At give interesserede mulighed og at påvirke og medvirke i dette
  • At give frivillige mulighed for, i en social sammenhæng, at arbejde inde og ude, til gavn for foreningen

Ved:

  • At involverer borgerne i landsbyen med råd og vejledning
  • At sikre økonomiske midler til butikkens og husets bevaring
  • At give borgerne mulighed for at opleve den gamle købmandsmiljø og genstande som butikken laver og sælger
  • At arbejde for at udbrede kendskabet til foreningen
  • At motivere Brøndbyøsters borgere til aktivt at deltage ved medlemskab og involvering

Landsbyforeningen blev stiftet i 1977 af borgere der ønskede at virke for bevarelsen af miljø og fællesskab i landsbyområdet. Da denne forening ikke kunne optage lån eller købe fast ejendom, og dermed sikre økonomien i forbindelse med bevarelsen af Købmandsbutikken og det tilhørende hus og have blev ny forening dannet.

Ejendommen blev opført i 1865 på martrikel 50 og 51, Brøndbyøstervej 122 i Brøndbyøster.
Det har været købmandsbutik næsten lige fra starten.
Ditlev flyttede ind 1939 sammen med sin hustru, og drev butikken indtil 1967, da den daværende 'oms' blev til 'moms' og det blev for besværligt for ham.
Ditlev boede i huset til sin død, 94 år gammel, i 1993.
Bevaringsforeningen arvede stedet.
Ditlev var med til de første års arrangementer omkring butikken.

Bevaringsforeningen står for arrangementer lokalt i butikken, huset og haven.
Et aktivt 'købmandshold' bestående af frivillige mødes ugentligt, for at udføre de forskellige arbejder der er nødvendige i hus, have og butik. Holdet forbereder også åbent hus arrangementerne.

Bevaringforeningen
Brøndbyøstervej 112
2605 Brøndby